Her er jobbene i Nordsjælland

Arbejdsmarkedet i Nordsjælland afviger noget fra regionens. Der er blandt andet flere ufaglærte og erhvervsuddannede.

Flere analyser fra Dansk Industri, Danmarks Statistik og Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS) peger på, at erhvervsuddannelserne fylder meget i Nordsjælland. Faktisk er næsten hver tredje job betinget af en erhvervsuddannelse, mens 36% af alle job er ufaglært! Det gør området til noget ganske særligt. På mange måder kan man godt tale om, at Nordsjælland på den ene side er meget klassisk med småfiskeri, landbrug, fabrikker og mange servicefag og på den anden side meget high tech med flere medicinalfirmaer og teknisk innovative entreprenører.

Sammensætningen af fag og uddannelsesniveauet adskiller kommunerne fra resten af Hovedstaden. Men det er ikke kun på det felt, at området er anderledes. For faktisk bidrager kommunerne stærkt til væksten i Danmark – og har gjort det gennem flere år. Derfor er det er ofte en god idé ikke bare at tage regionale analyser og trends for gode vare uden lige at tage højde for områdets egenart.

Derfor holder NRS løbende øje med arbejdsudbuddet. Og det har vist sig at være en god idé, for der er store afvigelser i hvilke fag, der fylder inde mod København og hvilke, der ofte slås op i Nordsjælland.

I de seneste måneder har de nordsjællandske fag med flest opslag været inden for følgende områder:

Afdelingschef, bogholder, butiksassistent, elektriker, folkeskolelærer, indkøber, kok, læge, mekaniker, pædagog, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske og tømrer. 

Det fortæller noget, at det netop er disse fag, der er de store stabile. Der har selvfølgelig været mange andre opslåede fag, men der er helt klart også mange erhverv, der ikke er grobund for på samme måde som i hovedstaden.

Det kan du bl.a. læse mere om her:

https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/det-lokale-jobbarometer/

www.praktikpladsen.dk

 

 

 

Nordsjællands Rekrutteringsservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Telefon: 72 32 31 20

E-mail: kontakt@nrs.support