Overvågning af arbejdsmarkedet i Nordsjælland

 

 

Nordsjællands Rekrutteringsservice har som ambition at overvåge arbejdsmarkedet i de ni nordsjællandske kommuner.

Formålet er hele tiden at holde ledige, arbejdsgivere og jobcentre orienteret om, hvor der er mangel på folk og hvor der skal tænkes i alternative løsninger.

Vi trækker på de bedste kræfter for at holde dig à jour.

 

Moderat fremgang i byggeriet 2019

Dansk Byggeri Konjunkturanalyse oktober 2018

Den gunstige rente og den forbedrede danske økonomi er forsat drivkraften for det byggeopsving, som har varet siden ca. 2014. Det vurderer Dansk Byggeri i en konjunkturanalyse i oktober 2018. De spår dog en mere moderat vækst i underkanten af 2% i 2019.

Det er især nybyggeriet af boliger samt renoveringsmarkedet, der bærer fremgangen. I modsat retning trækker et fald i anlægsaktiviteterne fra 2019, hvor der især på vej- og baneområdet afsluttes flere projekter end der påbegyndes. På bundlinjen har 4-5 år med ubrudt fremgang betydet, at byggeriet er begyndt at mærke flaskehalse. Det er blevet sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og det giver et opadgående pres på lønningerne.

Christiansborg har søgt at fastholde høj aktivitet på boligmarkedet ved at skabe sikkerhed om boligskatterne fra 2021 og frem, og samtidig lempe reglerne for låntagning til køb af sommerhus. Siden 2017 er det blevet lettere at låne til sommerhuse, og pensionister har fået bedre mulighed for at bo i sommerhus hele året. Det kan igen øge behovet for forbedringer af danskernes fritidsboliger. Desuden er håndværkerfradraget gjort permanent, så flere har råd til småreparationer.

Alt i alt ventes professionelle entreprenører og håndværkere at udføre aktiviteter for ca. 220 milliarder kroner i 2019 svarende til 177.000 beskæftigede fagfolk. De fleste opgaver er renovering. Men i forhold til at afdække karakteren af merbeskæftigelsen, er to nøgletal relevante pejlemærker. På landsplan ventes nybyggeriet i 2019 at stige med 2.500 personer, mens renoveringsarbejdet stiger med 1.000 personer. I 2020 forventer Dansk Byggeri, at det er lige omvendt.

Udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft - og at reparationsarbejde igen kommer til at vinde terræn - tyder især på, at behovet for udlærte svende kan stige inden for forskellige byggefag. Det kan derfor være en idé at tale de forskellige lærlingemuligheder op. Samtidig går det største byggeprojekt i Nordsjælland - Hospital Nordsjælland -  i 2019 ind i den egentlige byggefase. Det åbner byggepladsen for ufaglærte, der kan være beskæftigede frem til 2021.

 

DI prognose: Fremgang i usikre tider

DI Analyse, november 2018

Der hersker betydelig usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien. De internationale prognoser peger i retning af, at har væksten toppet, men den vil forsat holde sig på et rimeligt niveau i de kommende år. De seneste internationale prognoser er præget af nedjusteringer, men der er fortsat udsigt til fremgang. Dansk Industri (DI) skønner i en prognose fra november, at vi kan få en vækst i dansk BNP på 1,8 pct. om året i både 2019 og 2020 og en merbeskæftigelse på lidt over 60.000 personer.

 

Eksport i modvind kompenseres af øget dansk privatforbrug

DI bemærker at dansk eksport er kommet i modvind. Den store motor i dansk økonomi har siden starten af 2017 stået meget stille og dermed ikke bidraget til fremgangen i dansk økonomi. Det har væksten i det danske privatforbrug derimod. De seneste tre år har vi set en årlig vækst i privatforbruget på mindst 2 pct. i Danmark. DI forventer at fremgangen forsætter og tager til fremadrettet med en vækst på op mod 2½ pct. i 2019 og 2020.

I forhold til eksporten er det DI´s vurdering at den er i usikkert farvand. Først og fremmest ser den globale højkonjunktur ud til at have toppet. I både USA og store dele af Europa er presset på arbejdsmarkedet stigende, og mangel på arbejdskraft dæmper væksten i de kommende år.

Handelskrigen mellem USA og Kina, udfaldet af Brexit og svage tyske nøgletal er med til at skabe usikkerhed for væksten i de kommende år. Samtidig er der udsigt til en normalisering af USA’s pengepolitik (og snart også eurolandenes), hvilket vil dæmpe væksten gennem højere renter. Alligevel ventes den globale vækst at være på 3,5 % de næste to år, men der er en aftagende tillid.

 

Rigeligt rum til investeringer og forventet fremgang i beskæftigelsen

Danskerne har i de forgangne år valgt ikke at bruge rub og stub. Husholdningerne bruger godt og vel 95 kr. på forbrug for hver 100 kr., der kommer ind på kontoen. Det er modsat forbruget op til 2008, hvor de brugte væsentligt mere end indkomsterne burde give anledning til.

Foreløbige tal viser, at opsparingen forsætter. Der er således forsat luft i budgettet og penge på kontoen til et højere forbrug i husholdningerne. Samtidig har den generelle fremgang i økonomien givet anledning til flere erhvervs- og boliginvesteringer i de senere år, og fremgangen ventes at forsætte.

Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med omkring 4 pct. I både 2019 og 2020 i takt med den generelle fremgang i økonomien og øget udnyttelse af kapaciteten af maskiner og bygninger. Faktisk er der forsat et betydeligt potentiale for, at virksomhederne vil øge investeringerne. Særligt de små og mellemstore ventes, at skyde penge i den teknologiske udvikling, øget automatisering og den digitale udvikling.

DI´s prognoser kalkulerer med en vækst på mere end 60.000 beskæftigede de næste to år. Det er især det private arbejdsmarked, der tager fra, mens det offentlige anslås at følge trop med 3.500 meransatte. De ekstra hænder forventes at blive rekrutteret blandt ældre, der går senere på pension, ledige og udenlandsk arbejdskraft.

 

 

 

DI prognose over beskæftigelsen i Danmark frem mod 2020.

Den beskæftigede arbejdsstyrke ventes at komme tæt på 3.050.000 ved udgangen af 2020. Det svarer til en udvidelse med lidt over 60.000 personer.

 

Link til rapporten:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/11/fremgang-i-usikre-tider/

 

Nordsjællands kommuner går sammen om ny rekrutterings- og uddannelsesindsats til sosu-området

Pressemeddelelse - Nordsjællands kommuner går sammen om ny rekrutterings- og uddannelsesindsats til sosu-området

Kommuner i Nordsjælland vil uddanne voksne sosu´er

Kommunerne mangler personale på plejecentrene. I Nordsjælland går jobcentre, FOA og ældre / sundhedsforvaltningerne nye veje. Sammen vil de uddanne voksne SOSU-assistenter og hjælpere med et nyt fælles indslusningsforløb.

Kommunerne i Nordsjælland er gået sammen med fagforeningen FOA i et nyt projekt med titlen ”Klar parat sosu-start”. De offentlige arbejdsgivere og et privat firma vil sammen uddanne flere voksne til plejesektoren. Derfor er kommunerne gået sammen om at etablere et nyt indslusningsforløb for ufaglærte voksne. Ideen er at give ufaglærte AMU-kurser og arbejdserfaring, inden de begynder en uddannelse som voksenelever.

”Vi tror på, at et kursus og arbejdserfaring kan være med til at ruste de kommende elever til uddannelsen. De får netværk og viden, og dermed er der en større chance for, at de gennemfører en SOSU-uddannelse,” siger projektleder Rune Adelvard fra Nordsjællands Rekrutteringsservice, der har stået for koordinering og planlægning. 23 kursister er i øjeblikket på skolebænken i Hillerød på seks ugers AMU-kursus. Her lærer de om pleje af demente og syge ældre. I december bliver der slået stillinger op, der kan føre til ansættelse som voksenelev til august 2019.

For få elever

Gennem de senere år har det i hele landet været svært at uddanne folk nok. Det gælder både den korte uddannelse til social- og sundhedshjælper og den længere uddannelse til social- og sundhedsassistent. En fælles kortlægning fra Kommunernes Landsforening og FOA peger på, at flere udfordringer har hobet sig op. Den generelle aldring og mere alvorlige sygdomme har gjort behovet for bedre uddannet personale større, og samtidig er der behov for at se på nye veje for at tiltrække personale til området.

En prop for nye elever

Ifølge den fælles undersøgelse er der desuden tre alvorlige bump på vejen til uddannelserne: hver femte elev gennemfører ikke grundforløbet på skolen og flere falder fra, når de kommer ud til de ældre efter grundforløbet. Endelig kan det for mange voksne være en udfordring at gennemføre 20 ugers grundforløb på SU, som hidtil har været den eneste mulighed.

Borgmester i Hillerød Kirsten Jensen hilser det nye tiltag velkommen.

”Det er godt, at vi giver ufaglærte voksne denne mulighed for at uddanne sig og få et godt arbejde. Både for den enkelte, der nu får muligheden for en uddannelse, men også fordi det kan hjælpe os i hjemmeplejen på plejehjemmene til gavn for gamle med brug for hjælp. VI er nødt til at tænke nyt, for at skaffe medarbejderne nok, og dette projekt synes jeg er den helt rigtige vej at gå”, siger Kirsten Jensen.

Løser flere udfordringer

”Et afgørende spørgsmål har været, hvem der skal betale regningen under grundforløbet? Her har vi fundet en model, der kan sikre en ordentlig forsørgelse for voksenelever under hele uddannelsen,” udtaler Rune Adelvard. Foreløbig er alle kursister meget fokuserede på kurserne og ser frem til at skulle i gang. Med lidt held vil de fleste påbegynde uddannelsernes grundforløb med en uddannelsesaftale i hånden til august 2019. Allerede året efter ventes de første ekstra social- og sundhedshjælpere at kunne tage fat.

FAKTA:

Det tager 14 måneder at blive social- og sundhedshjælper. Arbejdet er på plejecentre og hjemmepleje.

Det tager 46 måneder at blive social- og sundhedsassistent. Her arbejder man i psykiatrien, på hospitaler og plejecentre og i hjemmeplejen.

 

En presset plejesektor

Det kniber svært med udlært sosu-personale i kommunerne. Det har fået politikerne på Christiansborg op af stolene, for der bliver uddannet for få hjælpere og assistenter.

Situationen er alvorlig på landets plejecentre og i ældreplejen. Så alvorlig at Folketingets sundheds- og ældreudvalg har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg på tværs af fem ministerier.

Færre hænder

Der er blevet færre hænder til de ældre. En fælles rapport fra FOA og KL taler om en kraftig udtynding, så der kun er 65.000 til at tage sig af ældre og svage i Dannmark. Udviklingen dækker over færre ufaglærte og en voldsom opbremsning i antallet af elever, der bliver social- og sundhedshjælper, over de seneste syv år.

 

Vi skal have mere ud af opsvinget - flere skal opkvalificeres

Pressemeddelelse - vi skal have mere ud af opsvinget (PDF)

Antallet af danskere i arbejde nåede historiske højder i efteråret 2017. Ifølge Danmarks statistik gik 2.917.000 danskere på arbejde. Det er gode nyheder oven på de lange efterdønninger af finanskrisen. Men fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peges der på, at der godt kan pustes mere til opsvinget.

”Opsvinget er atypisk! Vi har rekordmange i arbejde, men samtidig er antallet af ledige stabilt og arbejdsgiverne investerer for lidt,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er hans bedste overbevisning at opsvinget kan sprænge alle tidligere rekorder, men det kræver, at Danmark sætter sig nye mål.

”Vi får i øjeblikket ikke nok ud af opsvinget. Danmark oplever en vækst på ca. 2 pct. om året. Vores konkurrenceevne er stærk og arbejdsstyrken udvides frem mod 2025 med næsten 125.000 personer,” forudser Erik Bjørsted.

I Dansk Industri er økonomisk og politisk chef Morten Granzau Nielsen også positiv med et skøn på over 65.000 flere i arbejde i 2018 og 2019. Men også i DI har de et vågent øje på arbejdsmarkedet.

Flere parate hænder
Morten Granzau Nielsen fra DI er enig i, at der skal gøres en indsats for at øge arbejdsstyrken ellers vil opsvinget blive bremset.

”Dansk økonomi er grundlæggende sund, men der er ikke længere de store ledige ressourcer i økonomien. Skal potentialet forløses og opsvinget forlænges, så er det nødvendigt, at vi skaffer det nødvendige antal hænder med de rette kvalifikationer,” udtaler Morten Granzau Nielsen fra DI. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd supplerer.

”Hvis vi skal have det maksimale ud af stigningen i arbejdsstyrken, skal virksomhederne investere mere i nyt udstyr og opkvalificering. Her kan de mange på kanten af arbejdsmarkedet være en del af nøglen til fremgang,” afslutter Erik Bjørsted.

Nordsjælland mærker også opsvinget
Her og nu betyder de gode udsigter, at flere virksomheder i de ni nordsjællandske kommuner mærker opsvinget. Antallet af folk i arbejde ventes at stige til mere end 170.000 inden for to år. Det betyder også, at det hurtigt kan blive svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og dermed stige på væksttoget. Derfor har Jobcentrene oprettet Nordsjællands Rekrutteringsservice – NRS.

”NRS er et tværkommunalt samarbejde, der skal hjælpe væksten på vej. Konkret arbejder NRS målrettet på opkvalificering af ledige inden for større fagområder med mangel på arbejdskraft,” siger Morten Torp chefkonsulent i NRS. Indsatsen sker inden for vidt forskellige brancher, hvor private virksomheder og offentlige institutioner oplever aktuelle flaskehalse.

”I øjeblikket er et hold nedrivere og stilladsarbejdere fx blevet uddannet og en stor del har allerede fået job. Efter sommerferien forventer vi at opkvalificere flere ledige til byggeriet og pleje- og servicesektoren. Områder hvor behovet for en øget arbejdsstyrke er markant i Nordsjælland,” udtaler Morten Torp. Samarbejdet sker i tæt samarbejde arbejdsmarkedsparter, virksomheder og lokale uddannelser.

/Juni 2018

 

Det nordlige Sjælland trækker væksten op

 Pressemeddelelse - Det nordlige Sjælland trækker væksten op

Nordsjælland er blevet en vækstmotor for Danmark. Det betyder, at der skal arbejdes anderledes, hvis den lokale arbejdskraft skal i spil.

De tørre tal taler for sig selv. Nordsjælland trækker væksten op i Danmark. Et flertal af kommunerne ligger endda en pænt stykke over landsgennemsnittet på 1,7 pct. Dermed er virksomhederne i et bredt bælte fra Halsnæs til Gentofte reelt set blevet en afgørende vækstmotor, der kun overgås af lufthavnen i Kastrup og de mere spredte industriområder omkring København

I flere af de nordlige kommuner har væksten i en fire-årig periode endda ligget dobbelt så høj! Det gælder eksempelvis Hillerød, Halsnæs og Allerød. Tæt forfulgt af Egedal og Hørsholm. Det er ifølge Dansk Industri brancher som restauration, byggeri, medicinal og klassisk industri, der for alvor har skabt væksten. Men allerede nu tegner der sig udfordringer i horisonten.

Et spørgsmål om arbejdskraft

Ifølge Morten Granzau Nielsen, økonomisk og politisk chef i Dansk Industri, er det adgangen til arbejdskraft, der fremadrettet får indflydelse på de gode takter.

”Det helt afgørende er adgangen til arbejdskraft - om firmaerne kan få folk nok. Ledigheden er generelt lav i de ni nordlige kommuner,” udtaler Morten Granzau Nielsen fra Dansk Industri om den historisk lave ledighed, der skyldes væksten.

”Ledigheden er historisk meget lav, derfor identificerer vores medlemmer manglen på medarbejdere som den største vækstbarriere,” siger Morten Granzau Nielsen. Det åbner dørene for to grupper.

”Skal fremgangen forsætte, så er det oplagt at hente arbejdskraft fra udlandet, men samtidig er der også en unik mulighed for, at folk på kanten af arbejdsmarkedet kan få en fod inden for,” siger Morten Granzau Nielsen fra DI. Det er de ni Nordsjællandske jobcentre opmærksomme på.

”Jobcentrene arbejder lige nu med flere løsninger for at få den lokale arbejdskraft endnu mere i spil,” udtaler Stine Hollensted, arbejdsmarkedschef og styregruppeformand for samarbejdet mellem de nordsjællandske jobcentre. Det er en melding, der glæder i Dansk industri.

Småjobs til de lokale

”I de ni kommuner arbejdes der med flere strategier for at skabe jobmuligheder til flere. Eksempelvis har vi i et stykke tid arbejdet med at opdyrke småjobs,” fortæller Stine Hollensted. Småjobbene er tiltænkt borgere, der ikke umiddelbart kan indgå på fuld tid.

”Det kan eksempelvis være fleksjobbere med nedsat arbejdsevne eller borgere, hvor arbejdstiden kan øges gradvist af forskellige grunde, ” forklarer Stine Hollensted.

 ”Kommunernes konsulenter har i stigende grad fokus på at tale med virksomhederne om lønnede jobs med færre timer. Vi ser, at lønnet arbejde motiverer og jobcentrene har succes med at støtte med fagrelevante kurser og tilbud,” siger Stine Hollensted og opfordrer arbejdsgiverne til at tænke i din baner.

 

 

 

 

 

 

Nordsjællands Rekrutteringsservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Telefon: 72 32 31 20

E-mail: kontakt@nrs.support